Der findes en liste over de Apple- (iOS) og Android-operativsystemer, som er kompatible med hver enkelt Dexcom-app, på dexcom.com/compatibility.
Dexcom begrænser kompatibiliteten af nye Dexcom-app-opdateringer med ældre versioner af Apple- (iOS) og Android-operativsystemer. Dexcom vil som minimum understøtte de aktuelle større OS-versioner, plus den tidligere version for hver platform. Nye OS-versioner inkluderer ofte forbedringer, hvad angår fortrolighed og sikkerhed, og yderligere telefonfunktioner, som kan give brugerne en bedre oplevelse.
For at bidrage til at sikre, at du har den bedste oplevelse med dine Dexcom-apps, anbefaler vi følgende retningslinjer:
- Kontrollér Dexcoms kompatibilitetsskema <dexcom.com/compatibility>, inden du installerer en ny iOS- eller Android OS-version på din smartenhed. Dexcom tester alle sine apps på nye OS-versioner, når det pågældende OS er blevet frigivet. Det kan tage adskillige dage eller mere at gennemføre disse tests og om nødvendigt opdatere Dexcom-appen, så den er fuldstændigt kompatibel med en ny OS-version. Vi anbefaler, at du venter med at installere en ny OS-version, til vi har godkendt den, da Dexcom-appen muligvis ikke fungerer korrekt ved den indledende frigivelse.
- Inden du opdaterer til en ny version af en Dexcom-app, skal du sikre, at din smartenhed kører med det seneste understøttede OS. Visse nye appfunktioner er muligvis kun tilgængelige på det seneste OS. OS-krav vil altid være bemærket i App Store og under “Nyheder” på appen.
- Og endelig må du ikke glemme at kontrollere kompatibilitetsskemaet, inden du køber en ny smartenhed, som skal bruges med dine Dexcom-apps.